Feelin’ Shady

For mig er det vigtigt med solbriller, jeg går tit med dem… Faktisk meget mere end nødvendigt. Hvert år kommer der en eller flere ny trends og designs hvilket er det jeg leder efter, for man kan bliver lidt træt af de samme design *Host Aviators host*  Solbriller AKA shades er noget jeg elsker, derfor vil jeg vise jeg nogle af mine yndlings shades jeg har set indtil videre.

Alle er forskellige med hensyn til deres ansigtsform, og derfor har jeg fundet ud af hvilke designs der passer min ansigtsform. Find ud af hvad din er HER

I min optik findes der ikke “Pige” eller “Drenge” solbriller, man skal finde dem der passer en og som man selv synes pæne. Dog kan nogle mærker være lidt ‘over the top’ med deres designs men hvis det ikke er passende til ens stil eller ansigtsform, hvorfor så købe dem?

Vow London Handmade Cut Off Top Cat Eye Sunglasses
image2xxl (1) image1xxl (3)
ASOS Geometric Round Sunglasses In Black
image2xxl (4) image1xxl (1)

Spitfire Round Sunglasses image2xxl (2) image1xxl (4)

ASOS Hexagon Flash & Flat Lens Sunglasses
image2xxl image1xxl (2)

Spitfire Round Sunglassesimage2xxl (3) image1xxl (5)

 

 

Hvorfor Skiftede Jeg Navn?

100847-98260

Flere og flere har spurgt ind til hvorfor jeg skiftede navn og hvad der fik mig til det. Har tænkt mig at svare på det med en uddybelse så i muligvis kan forstå min holdning.

Jeg er så taknemlig for at være født med de bedste 5 mostre omkring mig, jeg viser det måske ikke men værdsætter dem højt. jeg opvokset med dem fordi mine forældre blev skilt inden jeg blev født. har altid kunne huske min barndom som værende god med mange mennesker under samme tag. Så jeg er vokset op uden min far.
Har i al den tid jeg husker har jeg altid følt jeg manglede noget, uden at vide hvad det var. Har altid været super spændt på at tage hos min far fordi jeg ikke så ham så tit, jeg gjorde mig altid klar flere timer før og ventede en anden livsstil og tankegange end min families. Efter hvert besøg fik jeg et bedre bånd til både min far og hans familie, men tiden gik og fik aldrig en besked eller et opkald med >>Hey! Skal du noget i morgen?<< svigt var noget jeg følte og stadig føler til dagens dato. hele min opvækst som er relateret til min far har været det samme. Vi mødtes en gang, ingen kontakt i noget tid, til sidst skrev jeg, derefter svarede han. Normalt er det faren der kontakter sønnen og ligesom er et forbillede, men rollerne var vendt om og jeg kiggede op til andre forbilleder. Jeg må indrømme jeg har trøstespist og prøvet at glemme det ved at lave så mange andre ting. Jeg blevet træt af at kæmpe for at få hans opmærksomhed, jeg har kæmpet lige siden jeg var 12 men ikke fået andet svigt og falske forhåbninger. Her i 2016 prøvet han at få fat i mig, jeg havde forskellige tanker omkring det. Alt det går i sidste ende ud over mig, så jeg valgte bare at stoppe kontakten selv med ham for at undgå samme forhåbninger. Han havde ringet til en fra min familie og sagt at han havde travlt med sin familie, hvilket også er fair men så jeg åbenbart ikke familie nok siden han ikke kunne tage initiativet til at kontakte mig. Skiftede mit navn samme dag. Jeg gik fra Omar Abou Libdeh til Eliyas Omar Mannaa. Jeg beholdte navnet Omar til mellemnavn istedet for fornavn. Jeg skiftede min far’s efternavn til min mor’s. Jeg elsker stadig både min far og hans familie, specielt min onkel, føler han har været der mere for mig end min egen far. Alt det her er sket men som situationen ser ud nu er det vigtigt at forholde sig selvstændigt og jeg må sige jeg er så stolt over de valg jeg har taget. Det vigtigste for mig at jeg står ved mine beslutninger og jeg kan gå med hovedet oprejst uden at tænke på hvad andre tænker fordi jeg har en god samvittighed. Jeg kunne sagtens have givet ham endnu en chance men hvad nytter det hvis samme udfald kommer igen.

“Family is not about blood.
It’s about who is willing to hold your hand when you need it the most”

Det her har kun gjort mig til en stærkere person men som jeg typisk siger, der skal to til tango, du svigter, jeg siger stop.

Droppet ud af skole – Hvad er min plan nu?

logo_ts16x9For et år siden var jeg igang med at afslutte mine 9. Klasses eksamer, jeg havde lagt en plan for min fremtid og forstille mig frem til hvordan det hele skulle gå. Jeg startede på Tietgen Business i en helt ny klasse, noget jeg havde forventet men ikke troede skulle være så mærkeligt. Normalt er man sammen med dem fra ens folkeskolen igennem de 10 år man går på skolen sammen, men det her var nyt og skulle lære alle de andre at kende og tilpasse sig i klassen. Jeg havde nogle fantastiske lærere, undervisningen gik som den skulle, men jo tættere vi kom til nytår desto mindre motiveret blev jeg til at komme i skole og i det hele taget færdiggøre min uddannelse. Jeg satte mig ned, helt alene og begyndte med at stille mig selv ‘Hvorfor’ spørgsmål og prøvede selv at svare på dem. Helt basalt var Tietgen måske ikke det rette valg for mig, jeg følte at jeg berettiget til at lave noget større. En tidligere nabo sagde engang til mig at han havde taget mange uddannelser men 2/3 af dem ikke var færdiggjort, så han anbefalede at jeg bare blev færdig derfra og fik mit bevis.

De første eksamer er tæt på, og vores klasse trækker Dansk og dermed ikke skal op i Engelsk. Jeg får 12 i Engelsk C og var pisse stolt, det var mit første 12-tal i Engelsk hvilket har været mit mål siden 8. klasse. Dansk eksamen gik slet ikke særligt godt, min computer brændte ned med alle svar på opgaverne og min præsentation var væk. Jeg blev frustreret og valgte ikke at møde op til eksamen. Jeg får derefter afvide at jeg slet ikke må færdiggøre min uddannelse fordi jeg ikke mødte op til eksamen. Jeg havde slet ikke fået afvide at vi ikke måtte fortsætte hvis man ikke mødte op. Så alle mine lærere, inspektøren og uddannelseschefen holder et møde for at finde ud af hvad de gør med mig.

Jeg bliver flyttet til en ny klasse med de fag jeg skal have, men fordi jeg ikke mødte op til Dansk eksamen skal jeg have Dansk i et halv år mere. Jeg tænker fuck det, jeg lærte de nye mennesker at kende fra klassen og alt gik som det skulle. Siden jeg startede i klassen har jeg altid haft et større fravær, men slet ikke fordi jeg ikke kunne stå op om morgenen, det mere fordi jeg ikke havde lysten til at tage i skole. Jeg følte jeg gravede min egen grav ved at gå i skole og ved dimissionen vil det nok være der jeg tænker “fuck hva har jeg spildt min tid for”

Skole er seriøst vigtigt, uden tvivl. Jeg har fået afvide jeg meget mere moden end hvordan en 18 årig plejer at være, men det nok fordi jeg altid har gerne vil være min egen boss, sørge for jeg tjener mine egne penge, være selvsikker, have masser af selvtillid, være ansvarlig og selvstændig. Jeg følte mig trådt på af skolen fordi det ikke dækkede mine behov, det var som om hele skolen altid løb 100m foran mig, og det hele handlede bare om at indhente alt og alle udover det er jeg perfektionist og hvis det jeg laver ikke overskrider mine egne forventninger så bliver jeg skuffet og frustreret. Det sidste halve år var slet ikke en fornøjelse at gå i skole. Grunden til jeg dukkede op allersidst var fordi de mennesker der gik der altid fik mit humør til loftet hvor selve undervisningen var like: ‘baaah’.
Da jeg fik skiftet mit navn i April tog jeg mig sammen og lavede en ny uddannelsesplan for den her fungerede slet ikke. Jeg vidste hverken hvor jeg skulle hen, hvad jeg skulle lave, hvilken fag det skulle være. Jeg sad ned en aften og kiggede på de muligheder jeg havde, hvad min interesser var, og hvad det krævede for jeg fuldførte de forskellige uddannelser. Jeg finder frem til at jeg skal tage HF-Enkeltfag under Fjernundervisning, jeg vælger de fag jeg skal bruge for at komme ind til Erhversakademiet og læse Entreprenør & Design Manager. Fagene jeg skal tage er Engelsk C,(igen, fordi karakteren jeg fik fra Tietgen ikke var en eksames karakter men en årskarakter) Matematik C, det er så de fag jeg skal bruge for at komme ind, men jeg har valgt Psykologi C og Samfundsag C oveni fordi jeg har interresse for det.

Min plan ser fuldstændig anderledes ud, men det er helt okay for nu har jeg prøvet det andet, det ikke mig, videre med livet, jeg starter på noget nyt. Folk ser på dem der dropper ud som mennesker uden fremtid eller dovne og uengageret, de er så gevaldigt forkert på den, Jeg er så glad og stolt over jeg droppet ud. Har fået den her frihed til at vælge den uddannelse der passer mig. Det valg jeg tog i 9. klasse var ikke det bedste, men fordi man hele tiden udvikler sig så kan man hellere ikke forvente ens plan forbliver som da den blevet skrevet i 8./9. klasse. Vær’ ikke nervøs for at ændre din mening, det danske uddannelsessystem er meget bredt og hjælper når det gælder til ændringer i ens uddannelsesplan.

Fjernundervisning storhitter blandt studerende

Stortytime: Troye Sivan koncert

13275183_529334043934606_122243200_o

Endnu en storytime er landet og den her gang er det om min tur til Troye Sivan koncerten D. 17. Maj 2016
Jeg købte min billet til Pre-sale igennem Troyesivan.com D. 4. December 2015, min veninde skulle have købt en billet sammen med mig men stod i et dilemma om at vente med at købe Troye Sivan billet eller sikre sig en M&G med Justin Bieber, hun undlod at købe billetten med tanken om at købe billet når salget bliver offentligt for alle, hvilket var lidt dumt for det endte med hun ikke fik billet. Jeg panikkede da jeg så Pre-sale link så trykkede jeg bare på skærmen og købte billetten med det samme, uden at tøve et sekund. Jeg gik i flere måneder med spænding og glæde for at se et af mine idoler. Troye Sivan var den første Youtuber jeg opdagede i 2011, og som mange andre der har set en bestemt Youtuber i en længere periode følt at man har fulgt personen igennem hans/hendes liv og derfor har et stærkere bånd til en. Dagen kom hvor jeg stod tidligt op, gjorde mig klar, spiste morgenmad (hvilket jeg ikke gør så tit), og satte mig i toget mod København. Jeg står af på hovedbanegården hvor jeg møder 2 personer jeg ikke havde set i et helt år. Vi snakkede om alt og ingenting da vi gik på vej mod Store Vega igennem istedgade. Jeg sagde farvel til de to dejlige mennesker og finder ud af min veninde står i køen til koncerten, jeg får hende til at komme op hos mig hvor jeg så finder ud af hun ikke har fået billet men alligevel vil prøve at komme ind. Klokken er 15:35 jeg står i køen med 2 fantastiske mennesker som jeg lærte at kende, tror aldrig jeg har haft en federe oplevelse i en kø, alt fra sigøjner der samler på pant, fugle der skider på de fans der står i køen til Rasmus Brohave der tager en helvedes masse billeder med fans.

13467878_529334033934607_1147548235_o

Vi går ind til salen og står og venter på klokken slår 20:00, jeg finder ud af der opvarming, det var lidt en skuffende følelse fordi jeg er kommet for at se Troye ikke en eller anden wannabe. Ud af det blå kommer Astrid S frem og spiller flere numre. Jeg har aldrig oplevet en sanger så god, hendes energi på scenen, genren som mindede om Troye’s musik elektronisk alternative/pop. Også er hun fandme fra Norge, YES så kører bussen. Hun lyder fantastisk, ingen forskel mellem indspilnings -og live versionen. Hun får alle i salen til at dreje mod højre og give massage til personen foran sig, fordi hun synes vi alle var samlet som venner, hvilket jeg også følte.

Troye kommer ind på den mest dramatiske måde og kunne ikke ønske han gjorde det anderledes. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, at ham jeg har set på skærmen igennem alle de år står legit 8 meter væk fra mig. ‘Heaven’ kom på som også er den sang jeg værdsætter mest fordi jeg kan relaterer til den, sangen har været on repeat igennem mit liv siden ‘Blue Neighborhood’ kom ud. Tårerne trillede ned forbi mine solbriller og kan mærke 2 personer som står ved siden af mig krammer mig. Alle i salen hæver deres skilte med skiften “This is our heaven”. Alt i alt var det moment til koncert det bedste, for mig ihvertfald.

Koncerten fortsætter, og Troye finder en vandpistol og plasker os med vand, tro mig folk flippede ud da det skete. Det skal lige nævnes at Troye havde en Facetime samtale med en fan der ikke kunne komme til koncerten, mener pigen kom ind til efter Facetime opkaldet.

Jeg kunne mærke af en eller anden grund at koncerten var ved at ende, det gjorde den så også. Jeg fulgtes med 2 søde piger fra koncerten til hovedbanen, krammede dem farvel og løb ind til mit tog mod Odense igen.

Kunne slet ikke mærke min ben eller vente til jeg kom hjem i min seng. Jeg havde en uforglemmelig oplevelse som jeg ikke ville bytte for noget i verden. Var så irriteret over koncerten sluttede så hurtigt, men tiden flyver når man har det sjovt, right? noget jeg ved er at alt godt har sin ende, håber dem der var der nød koncerten ligeså meget som jeg gjorde.

Older posts