Stortytime: Troye Sivan koncert

Droppet ud af skole – Hvad er min plan nu?

logo_ts16x9For et år siden var jeg igang med at afslutte mine 9. Klasses eksamer, jeg havde lagt en plan for min fremtid og forstille mig frem til hvordan det hele skulle gå. Jeg startede på Tietgen Business i en helt ny klasse, noget jeg havde forventet men ikke troede skulle være så mærkeligt. Normalt er man sammen med dem fra ens folkeskolen igennem de 10 år man går på skolen sammen, men det her var nyt og skulle lære alle de andre at kende og tilpasse sig i klassen. Jeg havde nogle fantastiske lærere, undervisningen gik som den skulle, men jo tættere vi kom til nytår desto mindre motiveret blev jeg til at komme i skole og i det hele taget færdiggøre min uddannelse. Jeg satte mig ned, helt alene og begyndte med at stille mig selv ‘Hvorfor’ spørgsmål og prøvede selv at svare på dem. Helt basalt var Tietgen måske ikke det rette valg for mig, jeg følte at jeg berettiget til at lave noget større. En tidligere nabo sagde engang til mig at han havde taget mange uddannelser men 2/3 af dem ikke var færdiggjort, så han anbefalede at jeg bare blev færdig derfra og fik mit bevis.

De første eksamer er tæt på, og vores klasse trækker Dansk og dermed ikke skal op i Engelsk. Jeg får 12 i Engelsk C og var pisse stolt, det var mit første 12-tal i Engelsk hvilket har været mit mål siden 8. klasse. Dansk eksamen gik slet ikke særligt godt, min computer brændte ned med alle svar på opgaverne og min præsentation var væk. Jeg blev frustreret og valgte ikke at møde op til eksamen. Jeg får derefter afvide at jeg slet ikke må færdiggøre min uddannelse fordi jeg ikke mødte op til eksamen. Jeg havde slet ikke fået afvide at vi ikke måtte fortsætte hvis man ikke mødte op. Så alle mine lærere, inspektøren og uddannelseschefen holder et møde for at finde ud af hvad de gør med mig.

Jeg bliver flyttet til en ny klasse med de fag jeg skal have, men fordi jeg ikke mødte op til Dansk eksamen skal jeg have Dansk i et halv år mere. Jeg tænker fuck det, jeg lærte de nye mennesker at kende fra klassen og alt gik som det skulle. Siden jeg startede i klassen har jeg altid haft et større fravær, men slet ikke fordi jeg ikke kunne stå op om morgenen, det mere fordi jeg ikke havde lysten til at tage i skole. Jeg følte jeg gravede min egen grav ved at gå i skole og ved dimissionen vil det nok være der jeg tænker “fuck hva har jeg spildt min tid for”

Skole er seriøst vigtigt, uden tvivl. Jeg har fået afvide jeg meget mere moden end hvordan en 18 årig plejer at være, men det nok fordi jeg altid har gerne vil være min egen boss, sørge for jeg tjener mine egne penge, være selvsikker, have masser af selvtillid, være ansvarlig og selvstændig. Jeg følte mig trådt på af skolen fordi det ikke dækkede mine behov, det var som om hele skolen altid løb 100m foran mig, og det hele handlede bare om at indhente alt og alle udover det er jeg perfektionist og hvis det jeg laver ikke overskrider mine egne forventninger så bliver jeg skuffet og frustreret. Det sidste halve år var slet ikke en fornøjelse at gå i skole. Grunden til jeg dukkede op allersidst var fordi de mennesker der gik der altid fik mit humør til loftet hvor selve undervisningen var like: ‘baaah’.
Da jeg fik skiftet mit navn i April tog jeg mig sammen og lavede en ny uddannelsesplan for den her fungerede slet ikke. Jeg vidste hverken hvor jeg skulle hen, hvad jeg skulle lave, hvilken fag det skulle være. Jeg sad ned en aften og kiggede på de muligheder jeg havde, hvad min interesser var, og hvad det krævede for jeg fuldførte de forskellige uddannelser. Jeg finder frem til at jeg skal tage HF-Enkeltfag under Fjernundervisning, jeg vælger de fag jeg skal bruge for at komme ind til Erhversakademiet og læse Entreprenør & Design Manager. Fagene jeg skal tage er Engelsk C,(igen, fordi karakteren jeg fik fra Tietgen ikke var en eksames karakter men en årskarakter) Matematik C, det er så de fag jeg skal bruge for at komme ind, men jeg har valgt Psykologi C og Samfundsag C oveni fordi jeg har interresse for det.

Min plan ser fuldstændig anderledes ud, men det er helt okay for nu har jeg prøvet det andet, det ikke mig, videre med livet, jeg starter på noget nyt. Folk ser på dem der dropper ud som mennesker uden fremtid eller dovne og uengageret, de er så gevaldigt forkert på den, Jeg er så glad og stolt over jeg droppet ud. Har fået den her frihed til at vælge den uddannelse der passer mig. Det valg jeg tog i 9. klasse var ikke det bedste, men fordi man hele tiden udvikler sig så kan man hellere ikke forvente ens plan forbliver som da den blevet skrevet i 8./9. klasse. Vær’ ikke nervøs for at ændre din mening, det danske uddannelsessystem er meget bredt og hjælper når det gælder til ændringer i ens uddannelsesplan.

Fjernundervisning storhitter blandt studerende

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stortytime: Troye Sivan koncert